fbpx
Annonce

AC's skade kan blive Eric Garcías chance

FCBARCELONA.DK - 26.03.23

// Andreas Christensen // Eric Garcia

Andreas Christensen er vendt tilbage til Barcelona med en lægskade fra en landskamp for Danmark og der venter ham nok en pause på 3-4 uger. Dermed skal Xavi finde en afløser og det kan blive Eric Garcías chance.

Xavi har fået noget at tænke over her en lille uge inden kampen mod Elche. Med Andreas Christensen, også kendt som AC, ude de næste uger og med Ronald Araujo der oplever lyskeproblemer, skal der tænkes nyt i den bagerste kæde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er dog en chance for at Araujo når at blive klar til lørdag, mens det er givet at Christensen ikke kan spille. Dermed skal Xavi finde en afløser og her ligner Eric García det mest oplagte valg.

Catalaneren har ikke spillet meget på det seneste, trods stor ros fra Xavi på pressemøderne, når Barca-træneren er blevet bedt om at forklare sine dispositioner. Derfor vil det være svært for Xavi at se bort fra Eric García på lørdag.

Marcos Alonso vil også være en mulighed, for han har før vikarieret i det centrale forsvar og gjort det godt, men spanieren er naturlig venstre back. Derfor ville det være et kedeligt signal at sende til Eric García, hvis det bliver Alonso der får pladsen.

Christensen ventes som nævnt ude i 3-4 uger og dermed kan der vente en del spilletid for Eric García i de kommende kampe, der også omfatter returkampen mod Real Madrid i Copa del Rey semifinalen, et opgør der spilles den 5. april.



.:FORSIDE:.