fbpx
Annonce

Abde, Jutglá og Balde udtaget til Mini-Clásico i aften

FCBARCELONA.DK - 29.01.22

// Barca B // Alejandro Balde // Abdessamad Ezzalzouli // Ferran Jutgla

ps5 art


La Liga ligger stille på grund af landskampspausen og det udnytter B-holdets træner Sergi Barjuan til at forstærke sit hold til aftenens opgør mod Real Madrid. Abde, Jutglá og Balde er alle udtaget til kampen.

Barcas B-hold har lidt kraftigt under, at de har måtte afgive sine nøglespillere til førsteholdet det meste af sæsonen. Spillere som Gavi, Nico, Jutglá, Balde og Abde indledte alle sæsonen som B-holdsspillere, men har næsten udelukkende trænet og spillet for førsteholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu giver landskampspausen mulighed for, at Sergi Barjuan kan hente nogle af sine spillere hjem, når Barca i aften spiller Mini-Clásico mod Real Madrids andethold, Madrid Castilla, hjemme på Estadi Johan Cruyff.

Abde, Balde og Jutglá er kommet med i truppen til aftenens kamp og det styrker klart holdets muligheder. Jutglá spillede også midt på ugen med mod EU Costa Barca og her viste han sig afgørende med to mål i slutfasen, så kampen sluttede 2-2.

Med i truppen er også stortalentet Fabio, som Barca B har hentet her i januar måned. Han kan derfor meget vel få debut for B-holdet i aftenens Mini-Clásico.

Både Barca B og Real Madrid Castilla har som målsætning af rykke op, så kampen er uhyre vigtig for begge mandskaber, udover den ære der altid er på spil, når ærkerivalerne mødes, også på B-holds niveau. Madrid ligger nr. 8 og Barca B nr. 9 i tabellen, hvor kun et enkelt point skiller dem.

.:FORSIDE:.