fbpx
Annonce

81.104 tilskuere overværede sæsonåbneren mod Rayo

FCBARCELONA.DK - 14.08.22

// Camp Nou // La Liga

Det har ikke været til at tage fejl af, at der op til denne sæson har været en helt anderledes gejst og tro hos Barca-tilhængerne i Barcelona. Det så man et klart billede af i lørdagens sæsonåbner mod Rayo, hvor 81.104 tilskuere var på plads på Camp Nou.

Selvom lørdagens sæsonåbner i den spanske liga mod Rayo Vallencano endte med en skuffende nulløsning, så ændrer det ikke på, at der i denne sæson er høje forventninger og en kæmpe tro på, at Barca-mandskabet kan udrette store ting. Catalanerne har som bekendt forstærket sig massivt og fået skabt et stærkt mandskab.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Lørdag aften mod Rayo Vallencano var opbakningen da heller ikke til at tage fejl af, da hele 81.104 tilskuere havde fundet vej til tribunerne. Det er et af de bedste tilskuertal til sæsonens første ligakamp i nyere tid.

Den massive opbakning er et godt tegn for resten af sæsonen, hvor tilhængerne for første gang i flere år tror på klubben og på holdet. Nu gælder det så for cheftræner Xavi og spillerne om at indfri de høje forventninger på banen.

.:FORSIDE:.