fbpx
Annonce

15 spillere vandt sin første titel med Barca

FCBARCELONA.DK - 19.04.21

// Copa del Rey


Det var en stor aften i Sevilla, da Barca lørdag sikkert vandt finalen i Copa del Rey, men for 15 af spillerne var det en helt speciel oplevelse, for det var deres første trofæ med klubben, blandt dem Martin Braithwaite.

Barca vandt sin 31. pokaltitel lørdag aften, men samtidig også den første titel i næsten to år, da sidste sæson som bekendt endte uden et eneste trofæ.

Der er sket en stor udskiftning i Barcas trup og det ser man tydeligt ud af, at for hele 15 af spillerne der var med i Sevilla, var det første trofæ med blau-grana.

Her er der tale om Ansu Fati, Araujo, Mingueza, Ilaix Moriba, Konrad de la Fuente, Neto, Dest, Junior, De Jong, Pjanic, Pedri, Griezmann, Trincao, Matheus Fernandes og Martin Braithwaite.

Af disse spillere startede Mingueza, Dest, De Jong, Pedri og Griezmann på banen, mens Araujo, Ilaix og Braithwaite kom ind i kampens slutfase, hvor Barca allerede førte med 4-0.

Samtidig var lørdagens pokaltriumf også den første titel for Ronald Koeman som Barca-træner.

.:FORSIDE:.