fbpx
Annonce

Avis: Xavi har sin startopstillling klar mod PSG

FCBARCELONA.DK - 05.04.24

// PSG

Selvom der stadig mangler en lille uge til første Champions League kvartfinale mod PSG og flere spillere er tvivlsomme til opgøret, har Xavi angiveligt allerede besluttet sig for, hvilke elleve spillere der starter på banen.

Det er først på onsdag at Barca og PSG mødes i Paris, så Xavi har endnu nogle dage til at vurdere sine spilleres tilstand, inden han skal sætte holdet til den vigtige og svære udekamp.

Alligevel har Barca-træneren angiveligt lagt sig fast på sin startopstilling til kampen og det er kun skader der kan ændre på formationen. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der er flere spillere som er tvivlsomme til kampen. Her er der specielt tale om Pedri og De Jong, der kæmper for at blive deres respektive skader kvit. Det er muligt at de når at få en klarmelding, men Xavi har ikke tænkt sig, at sende dem direkte ind i startopstillingen.

Andreas Christensen har siddet ude nogle uger med problemer med en akillessene, men han skulle nu have det så godt, at han er klar til at starte inde. Danskeren har dog endnu ikke trænet med, men det skulle ske i de kommende dage.

Ter Stegen er selvskreven i målet og i forsvarskæden kommer Koundé, Araujo, Cubarsí og Cancelo til at ligge.

På midten får Andreas Christensen på ny tjansen foran forsvaret. Danskeren får selskab af Gündogan og Sergi Roberto. Sidstnævnte har gjort det godt i fraværet af Pedri og De Jong og det sender Fermín López ud på bænken.

I front kommer Lewandowski, Raphinha og Yamal til at ligge. Her foretrækker Xavi at bruge Joao Félix som indskifter, hvilket han før har gjort med succes, senest i lørdags, hvor portugiseren leverede et flot oplæg til Raphinas 1-0 scoring mod Las Palmas, der også blev kampens eneste.

Det er først en time ind kampstart på onsdag kl. 21.00, at startopstillingen bliver offentliggjort.

xavi3F

.:FORSIDE:.