fbpx
Annonce

Yamal: 'Min drøm at blive Barcas nummer 10'

Peter Vyff - 06.04.24

 


Lamine Yamal har været ét af sæsonens helt store lyspunkter, og han betragtes allerede som en bærende spiller for Barca. Stortalentet kan måske snart se frem til at få det historiske 10-tal på ryggen, og det har han altid drømt om.

Yamal har sammen med Pau Cubarsí været sæsonens helt store åbenbaring hos Barca, og på landsholdet har Yamal også indtaget en stor rolle, trods sin alder på bare 16 år. Kantspillerens enorme potentiale er tydeligt for alle, og han forventes derfor også at få en endnu større rolle hos mesterholdet til næste sæson.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den sportslige ledelse skulle endda overveje at give ham det legendariske 10-tal på ryggen, som sidste sæson sad på ryggen af den nu udlejede Ansu Fati. Den udlejede Brighton-spiller forventes dog at blive solgt, hvilket giver mulighed for at Yamal kan træde i fodsporene på selveste Lionel Messi.

Stortalentet har givet interview til avisen Mundo Deportivo, hvor han blev spurgt ind til udsigten om at bære 10-tallet. 'Det er stadig Ansus nummer, men hvis han stadig ikke er her, vil jeg med stolthed bære det. Som barn har det altid være min drøm at blive Barcas nummer 10, og ingen i hele verden ville sige nej til sådan en mulighed' svarede Yamal.

Landsholdsspilleren blev også spurgt ind til hans fremtid hos Barca, og hvad der sker når han fylder 18 år. 'Jeg håber at jeg kan blive en Barca-legende, ligesom Carles Puyol og Xavi. Jeg har ikke travlt, jeg forholder mig helt rolig og der er stadig to år tilbage af min kontrakt, og jeg nyder det bare. Jeg føler mig værdsat, og jeg sætter pris på alt den ros jeg får, men mit fokus er altid kun på næste kamp' sagde teenageren.

Der har været store spekulationer om, hvorvidt Yamal skal deltage i både EM og OL-slutrunden til sommer, hvilket dog er noget han har taget stilling til. 'Det ville ikke være logisk at deltage i både OL og EM. Jeg skal holde styr på og have kontrol over min spilletid, og det ville ikke give mening at deltage i begge turneringer' sagde kantspilleren.

Catalaneren holdte dog afslutningsvist døren på klem, hvis Spanien skulle ryge tidligt ud af EM. 'Det afhænger også af, hvordan det går til EM-slutrunden, men umiddelbart er det den vigtigste turnering, og den eneste jeg har fokus på' afsluttede Yamal.

yamal74F

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.