fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi vil forsøge at tage kontrol over kampen'

Anders Lang Jensen - 04.04.23

// Xavi

Onsdag aften venter den sidste kamp Copa del Reys semifinale mod Real Madrid hjemme på Camp Nou. Barca skal forsøge at komme i finalen, men opgaven bliver ikke nem. Holdet skal dog tage kontrollen, fastslår Xavi.

Forud for semifinalen mod Real Madrid mødte Xavi pressen efter tirsdagens træningspas, og her gjorde Xavi det klart, at El Clásico-opgøret bliver en udfordrende kamp.

Semifinalen mod Real Madrid:
’Vi vil spille mod Real Madrid, som vi gjorde i Super Cup-kampen i januar. Jeg kan allerede nu visualisere en meget svær kamp for os. Vi vil gøre vores bedste, men det bliver en meget svær kamp’, siger Xavi på pressemødet.

’Real Madrid er de forsvarende mestre i ligaen og i Champions League. Men vi vil forsøge at tage kontrollen af kampen og vinde den, men det bliver udfordrende’.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fraværet af Pedri og Frenkie de Jong:
’Uden Pedri og De Jong kommer vi nok ikke til at have bolden, så meget som vi ønsker, men vi vil stadig prøve at kontrollere kampen og spille offensivt’.

Holdets alsidige spillere:
’Det er et privilegie at have flere alsidige spillere på holdet. For eksempel Eric Garcíam der kan spille 6’er, Balde på højreback og Sergi Roberto på flere positioner også. Og at bruge spillerne på de nye positioner har ikke noget at gøre med klubbens økonomiske situation’.

Drømmen om trofæer:
’Sidste år var jeg overbevist om, at vi ville vinde titler i denne sæson, og jeg sætter pres på mig selv, med hvad jeg har sagt før også. Lige nu har vi to vigtige titler i horisonten, og vi har allerede vundet én’.

’Der er spillere i truppen, som kun har vundet Supercuppen i deres karriere. Sulten for flere titler er massiv’, slutter Xavi.

Der er kampstart på Camp Nou onsdag aften klokken 21, hvor Barca er foran 1-0 fra første opgør på udebane den 2. marts.

xavi96

.:FORSIDE:.