fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi spillede en komplet kamp'

FCBARCELONA.DK - 08.09.22

// Xavi // Viktoria Plzen

Det var en meget tilfreds Barca-træner der mødte pressen efter 5-1 sejren over Viktoria Plzen. Han glædede sig over sejren og roste Lewandowski, men understregede også, at det kun handlede om tre point.

'Hvis jeg skal fremhæve noget, må det være den intensitet vi spillede med. Det var en komplet kamp som vi dominerede. Dembélé gjorde det rigtig godt og Lewandowski gjorde en forskel. Det irriterer os at vi lukkede et mål ind inden pausen, men vi var bedre en Viktoria Plzen. Vi sidder tilbage med en god fornemmelse, men der er lang vej' indledte Xavi.

Her er hvad han ellers sagde:

Plzens 2-1 reducering:
'Det er et mål der skyldes vores egen fejl. De fanger os på et hjørnespark til os og sådan noget skal vi forbedre. Vores 3-1 mål skabte ro inden halvlegen'.

Mange ændringer på holdet:
'Alle der kom i aktion gjorde det godt, også dem der startede på banen. Alle er tændte. Ferran (Torres, red.) lagde en assist og scorede og så var der Memphis og Gerard (Piqué, red.). Jeg er meget tilfreds, for vi fik fordelt minutterne og lavede rotationer. Det var en godt kamp'.

Dembélés indsats:
'Han er glad og nyder at spille fodbold. Han er vigtig for mig og for holdet. Han gør en forskel og er inde i en god periode. I én-mod-én situationer er han på niveau med Neymar, da han var bedst. Han skal stadig turde afslutte mere og score, men han er en god knægt der fortjener det'.

Robert Lewandowskis indsats:
'Robert er umættelig. Det ser man når han træner og gør holdet bedre. Han er ydmyg og arbejder hårdt. Jeg kan snart ikke finde mere ros. I dag var ikke blot et hattrick, men også hans arbejde og hvordan han kan dominere kampen. Han er blandt de bedste 9'ere i verden sammen med Benzema og Haaland. Vi er stolte over at have ham'.

Forhåbninger for sæsonen:
'Det er for tidligt. I dag er vi meget glade og vi skal nyde det, men det er kun tre point. Vi skal stadig møde Bayern og Inter. Det er en svær gruppe, så vi skal fortsat være ydmyge, for det hele er kun lige begyndt'.

Sejrens betydning:
'Den var nødvendig, for en sejr vil altid styrke din moral og selvtillid. I morgen vågner vi alle og tænker at vi spillede en fantastisk kamp. Jeg tilslutter mig forsigtigt euforien, men med stor ydmyghed'.

.:FORSIDE:.