fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi skal have respekt for Barbastro'

FCBARCELONA.DK - 07.01.24

// Xavi // UD Barbastro

Sent i går aftes holdt Xavi pressemøde forud for pokalkampen i aften mod UD Barbastro fra fjerdebedste række. Her slog han fast, at denne slags kampe ofte er svære og at holdet har mere at tabe end at vinde.

'Vi har meget lidt at vinde og meget at tabe. Vi er meget favoritter, men vi skal spille med fornuft, for de står overfor deres livs kamp. Vi havde det svært mod Intercity i sidste sæson og historien viser, at det ikke bliver let, men vores mål er at nå til finalen og vinde den' indledte Xavi om søndagens pokalkamp.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det er vigtigt at vi respekterer vores modstander og hvis vi tror det blive let, så tager vi fejl. Der kommer til at være en fantastisk stemning og det gør det svært. En en enkelt fejl kan sende os ud' fortsatte han.

Her er hvad Xavi også kommenterede:

Hvordan ser det ud med Cancelo?
'Vi må se hvordan han har det. Han er ikke afskrevet til supercuppen. Hvis alt går godt, rejser han med holdet. Han har det meget bedre'.

Kommer Vitor Roque i aktion?
'Han får minutter i morgen. Kampen er ideel for dem, der ikke spiller meget, men det er ikke tiden til eksperimenter, for vi vil videre. Det bliver ikke nemt og det har jeg sagt til spillerne'.

Bliver Iñigo Martínez klarmeldt til kampen?
'Han kommer helt sikkert med i truppen. Vi har savnet hans lederskab og han har en ekstraordinær karakter. Det er en stor nyhed for holdet, at han er tilbage'.

Forstærkninger i januar?
'Som det ser ud nu, kan ikke vi ikke hente nogen på grund af fairplay, men vi må se om vi kommer i stand til at forstærke os. Det ville være godt med en erstatning for Gavi'.

Forlænges der med Sergi Roberto?
'For mig er han en vigtig spiller. Han er anfører og kan spille på flere positioner. Jeg håber vi kan forlænge med ham. Det har jeg fortalt ledelsen'.

Afløser Hector Fort Cancelo mod Barbastro?
'Han får helt sikkert spilletid i morgen. Han kan spille i begge sider og jeg har stor tillid til ham. Vi må se, hvor han skal spille'.



.:FORSIDE:.