fbpx
Annonce

Xavi: 'Real Madrid er favorit i El Clásico'

FCBARCELONA.DK - 19.03.22

// Xavi // El Clásico // Real Madrid

ps5 art


Xavi Hernández har holdt pressemøde forud for El Clásico i morgen aften i Madrid. Her slog Barca-træneren fast, at hans spillere tager til Bernabeu for at få alle tre point, men han udråbte samtidig Real Madrid til favorit.

'Det bliver meget specielt. Det bliver både en hård og svær kamp, for det er altid svært at spille der. Vi kommer for angribe og spiller for at få de tre point, men vi møder et hold der er i god form' indledte Xavi.

Her er hvad han elles sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvem er favorit i morgen?
'Hvis vi skal udpege en favorit må det være Real Madrid, for de spiller på hjemmebane og fører ligaen'.

Forventninger til Real Madrid:
'Real Madrid er uforudsigelige. Du ved ikke om de står højt på banen eller tilbage i en blok. Vi ved ikke hvad der venter os, men vi vil forsøge at være på bolden og spille vores eget spil. Når de spiller på hjemmebane vil jeg tro, at de presser højt gennem hele kampen'.

Barca spiller kampen i den catalanske senyera-trøje:
'Marketing er en del af fodbolden og vi stiller stolte op i senyera-trøjen'.

Taktikken til kampen:
'Vi ændrer ikke på meget i morgen. Tanken er at dominere spillet ved at have bolden. Vores planer og model ændrer sig ikke'.

Hvilke minder har Xavi fra Bernabeu?
'Jeg har heldigvis mange gode minder. Jeg glæder mig over at have gjort det godt og have vundet på Bernabeu. Det bliver svært at gentage, for det er ikke normalt med store sejre der'.

Hvad vil en sejr betyde for holdet?
'At vinde i morgen vil være godt for at opnå vores første mål, der er at komme med i Champions League. Det er en clásico som vi vil vinde og en sejr vil styrke os'.

Holdets forbedring i 2022:
'Vi forstår positionsspillet meget bedre end for nogle måneder siden. Jeg synes også vi er bedre i forsvaret og i vores genpres. De forbedringer skal vi vise på banen og i morgen er endnu en eksamen hvor vi skal vise det'.

Med Barca til Bernabeu som træner:
'Jeg er stolt over at respæsentere den klub som jeg betragter som verdens bedste. Vi møder et andet stort hold og vi skal vise, at vi kan være med'.

Real Madrid må undvære Benzema:
'Hvis han ikke er den bedste 9'er i Europa, så er han en af de bedste. Det har han været i 2-3 år. Hans afbud ændrer ikke vores planer, men det ændrer måske deres. Han er selvfølgelig et væsentligt afbud'.

Bliver Gerard Piqué klar til kampen?
'Han har lidt der generer ham, men han har det fint. Han kan spille med i morgen'.

Vil Xavi gerne have Messi tilbage til Barca?
'Han er den bedste i historien og dørene vil altid være åbne for ham i Barca. Så længe jeg er træner, skal han være velkommen hvis han ønsker det. Jeg mener vi skylder ham en stor hyldest, men han har kontrakt med PSG og der er ikke meget vi kan gøre'.

.:FORSIDE:.