fbpx
Annonce

Xavi: 'Ikke alle hold vinder 3-0 på Sánchez Pizjuan'

FCBARCELONA.DK - 04.09.22

// Xavi // Sevilla

Det var en meget tilfreds Barca-træner der mødte pressen efter 0-3 sejren over Sevilla i går aftes. Xavi var ikke tilfreds med holdets første 20 minutter, men derefter glædede han sig over præstationen.

'Det var en god oplevelse, selvom vi startede lidt dårligt de første 15 minutter. Derefter så vi et flot Barca-hold. Vi måtte matche deres intensitet og vi dominerede fra det 20. minut. Efter vi scorede vores først mål, spillede vi en flot kamp' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg synes det var en komplet kamp og det samlede indtryk er positivt. Vi spillede på udebane mod et godt hold og vi skabte chancer til flere mål. Holdet spiller godt lige nu og det skal vi udnytte. Det er et godt tegn, at vi kan vinde her i dag' sagde han videre.

'Vi har forbedret os, men det her er et langdistanceløb og det for tidligt at sige noget. Vi skal være ydmyge' fortsatte han.

'Det er vigtigt at vi holder målet rent, for det giver os sikkerhed. I dag scorede vi også efter en dødbold og det er vigtigt at vi er effektive. Det er positivt at vinde 0-3 på Sánchez Pizjuan. Det er ikke alle der kan gøre det' fastslog Barca-træneren.

'Det er ikke en sejr som vi kom let til. Det var ikke let, men vi var effektive. Det er sejr der giver god moral og selvtillid til truppen. Nu gælder det Champions League og Cadiz. Vi kommer til at lave rotationer' udtalte han videre.

Til sidst blev der spurgt til Lewandowskis flotte start i klubben. 'Det er ikke bare hans mål, men også hvordan han modtager boldene, kontrollere dem, tager beslutninger og starter høje pres. Han er en fantastisk spiller. Han er en leder og en vinder der hjælper alle. Det er en fornøjelse at have ham på holdet' afsluttede Xavi.

.:FORSIDE:.