fbpx
Annonce

Xavi: 'I morgen kan vi ryge ud af Copa del Rey'

FCBARCELONA.DK - 18.01.23

// Xavi // Ceuta

Xavi har holdt pressemøde forud for torsdagens pokalkamp mod upåagtede AD Ceuta fra tredjebedste række. Her lagde han ikke skjul på, at Barca kan ryge ud af Copa del Rey som reaktion på sejren i Supercuppen.

'Vi har erfaring fra kampen mod Intercity og det kan vi bruge til ikke at fejle. Det vigtigste er, at vi kommer videre til næste runde. Vi afviger ikke fra vores målsætning om at vinde titler og det er vigtigt, at vi bygger videre på vores succes i supercuppen' indledte han.

Her er hvad han også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Frygter Xavi en negativ reaktion efter supercuppen:
'Vi skal være stabile. Vi er inde i en god periode med spil og resultater. Det kan se ud til, at vi har fået vendt situationen, men vi skal være stabile. Vi får det svært og vi kan ryge ud af pokalturneringen i morgen. Turneringen byder altid på overraskelser'.

Memphis Depays mulige skifte til Atlético:
'Jeg har intet nyt. Han er vores spiller og jeg er glad for at have ham. Han er positiv og professionel. Vi må se hvad der sker'.

Ceuta sur over Xavis bemærkning om held i lodtrækningen:
'Det har jeg det skidt med, for jeg forsøgte at vise respekt. Jeg refererede kun til den kategori de spiller i. Jeg har stor respekt for Ceuta og deres træner'.

Rejsen til Ceuta på Afrikas nordkyst:
'Som udgangspunkt flyver vi til Málaga og derfra med helikopter til Ceuta. Det bliver en anderledes rejse, men det skal ikke være en undskyldning. Vi håber på godt vejr, så der ikke kommer forsinkelser'.

Eric Garciás situation i truppen:
'Han har spillet store kampe siden han kom hertil. Jeg har stor tillid til ham og vi er glade for at have ham. Vi må se om han spiller i morgen'.

Er Raphinha på vej væk?
'Jeg ønsker ikke at nogen rejser. Jeg er tilfreds med min trup, men hvis en spiller beder om at rejse i mangel på spilletid, er sagen en anden'.

Indtrykket af Andreas Christensen:
'Han er en garanti bagude. Hans opspil er excellent og han har stor personlighed, selvom han virker genert. Han er komfortabel med den måde vi spiller på. Han er hurtig, aggressiv og god med hovedet. Da vi købte ham tænkte vi, at han kunne gøre en forskel'.



.:FORSIDE:.