fbpx
Annonce

Xavi: 'Hvis nogen fortjente sejren, var det os'

FCBARCELONA.DK - 23.10.23

 


Det var en lettet Barca-træner der udtalte sig efter 1-0 sejren over Athletic Club Bilbao. Der var stor ros til den 17-årige matchvinder Marc Guiu, men samtidig også en erkendelse af holdets problemer i opgøret.

'Det var en hårdtarbejdet sejr og vi vidste at vi stod overfor svær modstander. Vi mødte et modigt Athletic og vi vidste at de ville presse os. De arbejdede godt, men hvis der var nogen der fortjente sejren, var det os, for vi brændte tre eller fire store chancer' indledte Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Tingene lykkedes ikke særligt godt for os og vi kunne havde spillet uafgjort eller tabt, men nu er vi alle glade. Det er noget som vi alle bør fejre' fortsatte Barca-træneren.

Her er hvad han også sagde:

Scoringen af Marc Guiu:
'Marc er en af klubbens egne knægte og han gjorde en forskel. Jeg er meget glad på hans vegne og for de tre point, der er meget vigtige. Jeg kan lide ham og jeg har ingen problemer med bruge klubbens egne spillere. Jeg viser dem tillid, som jeg selv fik vist tillid som 17-18 årig. Det er helt sikkert den bedste dag i hans liv'.

En vurderingen af kampen:
'I første halvleg kunne vi ikke komme ud af deres højre pres, men vores fysiske arbejde var spektakulært. Vi gjorde det bedre i anden halvleg og spillede kampen for at vinde den, men det var ikke excellent'.

Flere unge spillere gør det godt:
'Jeg er overrasket over, at de ikke er mere forskrækkede. De ser meget skarpe ud. Man kan se på deres ansigt at de siger - sæt mig på banen, så skal du se. Det så jeg også hos Gavi, Balde, Lamine og Fermín'.

El Clásico på lørdag:
'El Clásico er meget vigtig for os, men vi har en Champions League kamp inden. Den er vital for os og vi har mange skader. Vi sluttede kampen i dag med en kæmpe anstrengelse. Vi hentede to point ind på Madrid. El Clásico er speciel vigtig, fordi vi spiller på hjemmebane'.

Skadessituationen op til El Clásico:
'Koundé bliver helt sikkert ikke klar, for hans skade er af længere varighed og Sergi Roberto når det heller ikke, men vi får se med de andre. Det vil afhænge af, hvordan de har det, men vi vil ikke forcere noget'.

En vurdering af Joao Felix' præstation:
'Joao har spillet en fantastisk kamp. Han gør en kæmpe forskel og er en ekstraordinær spiller. Jeg er meget glad for hans vegne'.



// Xavi // Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.