fbpx
Annonce

Xavi: 'Holdet spillede seriøst og solidt'

FCBARCELONA.DK - 20.01.23

// Xavi

Xavi var godt tilfreds, da han holdt pressemøde efter den overbevisende 0-5 sejr over Ceuta i Copa del Rey. Han fremhævede spillernes indstilling i opgøret og håber Barca får hjemmebane når der skal spilles kvartfinale.

'Jeg vil fremhæve spillernes indstilling. Vi havde vores erfaring fra kampen mod Intercity med hvad der kan ske, hvis du slækker på koncentrationen. Vi angreb ikke godt i første halvleg, men vi var rigtig gode i anden. Holdet viste sult. Vi spillede seriøst og solidt. Vi har en god trup' indlete han.

Her er hvad Xavi også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Indtrykket af Ceuta:
'Jeg er overrasket over, at de kun har fået otte point. De holdt os fra at skabe noget og lagde et højt pres. Jeg ønsker det bedste for dem'.

Rerserverne startede inde:
'Det er ikke sekundære spillere. De er vigtige spillere og det vil de være til sæsonen slutter. Jeg er meget tilfreds'.

Ferran Torres' indsats:
'Han mangler at score mål, men han arbejder for holdet. Jeg er ikke utilfreds med ham. Jeg er tilfreds'.

Ansu Fatis gode indhop:
'Vi havde aftalt han skulle spille en halv time og at han starter inde på søndag. Han er på et godt niveau og han bliver igen den Ansu vi ønsker. Han bliver afgørende'.

Kommer der en afløser for Memphis?
'Det vil ikke være en tragedie, hvis der ikke kommer nogen, men hvis vi kan forstærke os, vil det være bedst. Han har bedt om at rejse, men jeg ved ikke om det er officielt med Atlético'.

Lodtrækningen til kvartfinalen:
'Vi vil meget gerne spille på hjemmebane. Der er meget stærke rivaler tilbage. Nu må vi se hvad lodtrækningen viser'.

Lewandowski spillede hele kampen:
'Det er vigtigt at han ikke går to uger uden at spille. Han er meget professionel. Han får rytme og minutter'.



.:FORSIDE:.