fbpx
Annonce

Xavi: 'Bedst for Braithwaite at han rejser'

FCBARCELONA.DK - 27.08.22

// Xavi // Valladolid

Xavi har holdt pressemøde op til kampen i morgen aften mod Valladolid. Her kommenterede han en række konkrete navne og blandt dem Martin Braithwaite, som Barca-træneren gerne ser skifte klub.

'Det bliver svært. Det er et modigt og positivt spillende hold, med spillere på et godt niveau. Vi står foran et hold der gør det godt. Vi skal lægge stærkt ud, for vores mål er de tre point' indledte Xavi om søndagens modstander.

Her er hvad Barca-træneren ellers kommenterede:

Artiklen fortsætter under annoncen


Champions League lodtrækningen:
'Vi vil forsøge at besejre alle vores modstandere. Det er helt sikkert den sværeste gruppe i de seneste 20 år, men vi har forstærket os godt og er optimistiske. Målet er at komme videre fra gruppen'.

Jules Koundé er endnu ikke indskrevet:
'Vi er optimistiske. Vi er overbevist om, at vi kan indskrive ham i morgen. Det er spørgsmål om at regnestykket skal gå op'.

Martin Braithwaites situation:
'Han tilhører Barca og har en kontrakt, men det hele afhænger af forhandlinger med klubben. Siden den 17. maj har han vidst, at jeg ikke regner med ham og at det bedste for ham er, at han rejser'.

Backpositionerne:
'Venstre back er godt dækket ind med Balde og Jordi Alba. I højre side har vi ingen naturlig spiller udover Dest, som kender min holdning. Vi har Sergi Roberto og Ronald Araujo. Vi må se hvad der sker på spillermarkedet, men intentionen er at styrke højre back'.

Gerard Piqués rolle denne sæson:
'Jeg talte med Gerard inden vi tog på ferie. Her gjorde jeg det klart at vi ville forstærke os og det ville blive svært for ham. Han kan også hjælpe os i en anden rolle og konkurrencen er ens for alle. Jeg vælger de bedste for at vinde kampene, så det er op til ham selv'.

Er Bernado Silva stadig et emne?
'Man må aldrig miste håbet, men det ser svært ud. Der resterer få dage af markedet og andre spillere skal væk først'.

Hvad sker der med Pablo Torre?
'Jeg har talt med ham og det er bedst at han bliver. Det bliver svært at få spilletid, men det kan ske. Han kan lære mere her og han har alderen til at spille for B-holdet uden probelemer'.

Memphis og Aubameyang:
'Jeg afviser ingenting, hverken at Memphis eller Aubameyang bliver eller rejser'.

Ter Stegens betydning for holdet:
'Han er en anderledes leder, seriøs, professionel og disciplineret. Han har reddet os i mange tilfælde og det gjorde han også i sidste sæson'.

.:FORSIDE:.