fbpx
Annonce

Tre spillere har karantæne mod Cádiz om to uger

FCBARCELONA.DK - 31.03.24

 


Når Xavi skal udtage holdet til udekampen mod Cádiz om små to uger, bliver det uden Martínez, Lewandowski og Cancelo. De fik alle gule kort i går mod Las Palmas og sidder dermed ude med karantæne lige op til El Clásico.

La Liga ligger stille i næste weekend på grund af Copa del Rey finalen, så næste opgave i den hjemlige liga er først lørdag den 13. april. En uge senere handler det om El Clásico på Santiago Bernabeu.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Fem spillere havde samlet fire gule kort inden kampen mod Las Palmas, nemlig Martínez, Cancelo, Lewandowski, Christensen og Romeu og det var frygten, at nogle af dem kunne misse El Clásico på grund af karantæne.

Det kommer ikke til at ske for Iñigo Martínez, Robert Lewandowski og Joao Cancelo, for de fik alle sæsonens femte advarsel i går aftes og derfor falder deres karantæne i opgøret mod Cádiz. Dermed står de til Xavis rådighed til El Clásico og det er en god nyhed, for der er tale om tre vigtige og erfarne spillere.

Karantænen får ingen indflydelse på Barcas næste opgave, der er om halvanden uge, hvor de møder PSG på udebane i den første af to Champions League kvartfinaler.

lewandowski92F

// Robert Lewandowski // Iñigo Martínez // Joao Cancelo
.:FORSIDE:.