fbpx
Annonce

Ter Stegen missede træning på grund af maveonde

FCBARCELONA.DK - 06.05.22

// Ter Stegen

Ter Stegen må betegnes som særdeles tvivlsom til lørdagens vigtige udekamp i den spanske liga mod Real Betis. Den tyske keeper kunne ikke træne med fredag formiddag på grund af et maveonde.

På fredagens pressemøde bekræftede Barca-træner Xavi den catalanske presses meldinger om, at Ter Stegen missede dagens træning på grund af maveproblemer. Xavi udtalte, at tyskeren allerede i går fik mavesmerter og at de i dag tvang ham til at blive hjemme.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca møder som bekendt Real Betis lørdag aften klokken 21.00 og rejser om formiddagen til Sevilla. Ifølge lokale medier i Barcelona er det særdeles tvivlsomt, om tyskeren når at blive klar.

Hvis Barca må undvære Ter Stegen i morgen mod Real Betis bliver det på papiret reservekeeper Neto, som skal vogte det catalanske mål. Nogle medier spekulerer dog også i, at Xavi kan vælge at give chancen til catalanske Arnau Tenas.

.:FORSIDE:.