fbpx

Ter Stegen: 'Jeg lytter til Lukas Grahams musik'

FCBARCELONA.DK - 29.03.20

© FC Barcelona
// Ter Stegen

I går var det Ter Stegen der fik en snak med Barca TV hjemme fra privaten, hvor han ligesom holdkammeraterrne er isoleret. Han fortalte hvad tiden går med og her spiller danske Lukas Graham en vigtig rolle.

Barca TV er godt i gange med at besøge Barca-spillerne derhjemme under Corona-krisen, men fra distancen. I går var det så Ter Stegen der stillede op til en live streaming via Youtube.

'Helbreddet har det fint, også familiens. Vi er herhjemme, som alle bør være. Vi er alle i samme situation og vi skal alle motivere til, at folk bliver hjemme' kom det fra Barca-keeperen.

'Jeg tilbringer den meste tid i stuen eller i køkkenet, men der bliver også brugt meget tid i træningslokalet. Der er mange øvelser der skal gentages hver dag. Vi er kontakt med klubbens fysiske træner og det forløber meget let. Vi får meget feedback og hjælp. At gøre rent er også en øvelse' forsatte han med et smil.

Ter Stegen er gode venner med Lukas Graham og danskerens muisk er en del af dagligdagen. 'Jeg kan lide at lytte til Lukas Grahams musik og i dag har jeg også lyttet til musik fra 90'erne. Reggaeton lytter jeg også til, specielt når jeg træner' kom det fra ham.

'Vi fordeler arbejdet herjhjemme og det går fint. Der er ikke så meget at lave. Vi holder huset rent og holder orden. Vi laver også mad sammen og jeg er også begyndt at læse bøger og spille spil. Vi laver mange forskellige ting' sagde han afslutningsvist.

.:FORSIDE:.