fbpx
Annonce

Ter Stegen: ’Hele holdet forsvarer godt i øjeblikket’

Simon Arun Vrábel - 07.02.23

// Ter Stegen

Søndag aften kunne Barcas målmand Ter Stegen endnu engang gå fra banen med et rent bur, men da den tyske målmand efter kampen blev interviewet, var han hurtig til at dele den flotte bedrift med resten af holdet.

Marc-André ter Stegen forsætter sine flotte bedrifter i det catalanske mål og søndag aften kunne han endnu engang forlade banen efter 90 minutter, uden at have lukket et mål ind. Selvom den tyske målmand er frontfiguren i de flotte defensive bedrifter så var han hurtig til at dele æren med sine holdkammerater.

’Det defensive arbejde afhænger ikke kun af én eller to personer. Det er en samlet indsats og hele holdet forsvarer godt i øjeblikket. Det er vores samlede indsats som har givet os de flotte resultater' lød det fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ter Stegen blev også spurgt ind til hvordan han kan holde niveauet oppe, når han ikke har så meget at lave inde i målet.

'I løbet af en kamp bliver man nødt til at holde sig selv kørende, for når modstanderen kommer, så er det ofte nogle store åbne chancer som de får. Derfor prøver jeg altid at være opmærksom på spillet så jeg placerer mig selv bedst muligt. Selv et øjebliks uopmærksomhed kan gøre forskellen, for så står man ikke ordentligt placeret og det kan i sidste ende koste mål' fortsatte den rutinerede tysker.

Det er ikke mindre end 15. gang i denne sæson at Ter Stegen kan forlade banen uden mål imod sig. Tyskeren fører klart kampen om Zamora-trofæet, som går den til målmand i La Liga, der lukker færrest mål ind.



.:FORSIDE:.