fbpx
Annonce

Tagliafico bekræfter at han var enig med Barca

FCBARCELONA.DK - 04.06.22

// Tagliafico

I januars transfervindue blev Ajax-spilleren Nico Tagliafico rygtet kraftigt til Barcelona og nu bekræfter argentineren, at der var hold i rygterne. Han selv var enig med Barca, men de to klubber nåede ikke til enighed.

Det er den catalanske radiostation Cadena SER der har talt med Tagliafico om det missede skifte til Barca i vinter. 'I det senest transfervindue havde vi alt på plads med klubben. Der manglede kun at klubberne blev enige, men det skete ikke' indleder den 29-årige venstre back.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ved ikke om Ajax krævede fire eller fem millioner euro for en handel, men Barca ønskede at leje med en købsoption. Det var min klub ikke med på. Vinterens transfervinduer er korte og svære og så vidt jeg ved, har der ikke været kontakter denne sommer' fortsætter han.

Alligevel har Tagliafico ikke opgivet håbet om Barca. 'Mange klubber er ude efter en venstre back og Barca er en af dem, så jeg afviser ingenting. Transfervinduet er langt og det er ikke engang begyndt endnu' udtaler han optimistisk.

Han frygter ikke at skulle konkurrere med Jordi Alba om spilletiden. 'I alle store klubber finder man de bedste spillere, så man skal altid kæmpe for en plads. Det er jeg klar til, for intern konkurrence er godt for holdet' afslutter Tagliafico.

.:FORSIDE:.