fbpx
Annonce

Svære beslutninger skal tages på målmandsposten

FCBARCELONA.DK - 26.06.21

// Ter Stegen // Iñaki Peña


Ter Stegen sluttede sæsonen af med endnu en knæoperation og han kommer ikke til at spille i sæsonstarten. Spørgsmålet er hvem der så skal vogte målet, for både Neto og Iñaki Peña ønsker angiveligt at skifte klub.

Det er usikkert hvornår Ter Stegen bliver meldt klar efter den operation han gennemgik i maj måned i højre knæ, men der tales om, at han tidligst vil kunne spille til efteråret, muligvis først til oktober.

Ligaen skydes i gang allerede i midten af august og det betyder, at Koeman har brug for en afløser i målet. Den rolle har Neto haft i to sæsoner, men brasilianeren er træt af den manglende spilletid og han vi derfor væk. Det meddelte han Barca i januar, der dog ikke ville slippe ham midt på sæsonen.

Derfor kan det blive svært for Barca at holde på Neto mod hans vilje denne sommer og så peger pilen på tredjekeeperen Iñaki Peña, der føler sig klar til større udfordringer, men spørgsmålet er om Koeman tænker det samme.

Peña har angiveligt meddelt klubben, at enten får han status af reservemålmand for Ter Stegen, eller også vil han væk. Derfor skal Barca tage en beslutning om 22-årige Peña skal vogte målet i Ter Stegens fravær.

Alternativt skal man ud og hente en ny målmand, der både har niveauet og som samtidig er klar til en masse tid på bænken, for når Ter Stegen er klar igen, vil han spille alle kampe. Den opgave bliver ikke nem, for økonomien giver ikke det store råderum til at bruge penge på en reservemålmand.

Der venter derfor nogle svære beslutninger for Barcas sportslige ledelse på målmandsposten.

.:FORSIDE:.