fbpx
Annonce

Storspillende De Jong: 'Jeg er en bedre spiller nu'

Anders Lang Jensen - 21.03.23

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong har gang i en rigtig god sæson på midtbanen i Barca, og hollænderen leverede endnu en gang en stor kamp søndag mod Real Madrid. De Jong føler sig både bedre på banen og bedre tilpas udenfor den, fastslår han.

I den vigtige 2-1-sejr over Real Madrid søndag aften spillede Frenkie de Jong hele kampen på den catalanske midtbane. Her havde hollænderen 100 boldberøringer, 77 pasninger, 5 nøgleafleveringer og 13 succesfulde defensive aktioner. Alt i alt en stor præstation.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Inden sæsonen var rygterne om Frenkie de Jong mange, men midtbaneprofilen blev i Barca og har nu erobret en sikker plads på Xavis mandskab, og hollænderen nyder livet på Camp Nou.

’Tingene har ændret sig for mig siden i sommers. Jeg spiller stort set alle kampe, og jeg føler mig rigtig godt tilpas. Jeg er en bedre spiller nu, end da jeg ankom til Barca’, lød det fra De Jong ifølge Barca TV efter søndagens El Clásico-sejr på Camp Nou.

Meldingerne efter El Clásico-sejren går på, at Frenkie de Jong har pådraget sig en mindre lårskade, der gør, at han må melde afbud til det hollandske landshold til de forestående landskampe, der venter i den kommende uge.

dejong71

.:FORSIDE:.