fbpx
Annonce

Store forsvarsproblemer venter Xavi mod Getafe

FCBARCELONA.DK - 11.05.22

// La Liga

Der venter Xavi en sand hovedpine hvad angår det catalanske forsvar til weekendens udekamp mod Getafe. Her må Barca nemlig som det ser ud lige nu undvære Piqué, Araújo, Garcia og Alba.

Tirsdagens sejr over Celta de Vigo blev en dyr en af slagsen for Barcas vedkommende med henblik på weekendens ligakamp mod Getafe. Xavi måtte i forvejen se bort fra Piqué, Sergi Roberto og Dest, som alle sidder ude med skader, men nu må den catalanske træner undvære endnu flere forsvarsspillere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Først og fremmest kom Ronald Araújo galt af sted tirsdag mod Celta, da han stødte hovedet sammen Gavi og efterfølgende måtte køres væk i ambulance. Kort efter kunne Barca meddele, at der var tale om en hjernerystelse, hvilket gør ham tvivlsom til søndagens kamp.

Derudover fik både Eric García og Jordi Alba gule kort tirsdag mod Celta, hvilke i begge tilfælde udløser en spilledags karantæne. De kan derfor begge to ikke spille mod Getafe søndag.

Det betyder, at Xavi har følgende forsvarsspillere til rådighed mod Getafe: Alves, Mingueza, Lenglet, Umtiti og Balde. En særdeles amputeret catalansk defensiv, som uden tvivl får det svært i Madrid.

.:FORSIDE:.