fbpx
Annonce

Stilhed før stormen - syv kampe på tre uger venter

FCBARCELONA.DK - 29.03.22

La Liga ligger stille på grund af landskampspausen og derfor er der ret roligt hjemme i Ciutat Esportiva disse dage, hvor Xavi kun har omkring 10 spillere at arbejde med. Forude venter tre svære uger, hvor meget er på spil.

I de nærmeste par dage vil Xavi få sin trup samlet igen efter landskampspausen, der er sæsonens sidste. Her skal han hurtigst muligt have fokus indstillet på næste opgave, der er mod ligatabellens nummer to Sevilla, et opgør der spilles hjemme på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det opgør bliver startskuddet på tre vigtige, svære og ikke mindst hårde uger. I alt syv kampe på 21 dage venter, så der bliver ikke plads til mange pauser i det stramme program. De syv kampe fordeler sig med fem i La Liga og de to i Europa League mod Eintract Frankfurt.

Det er indlysende at kampene mod Frankfurt er afgørende, for her spilles der om en plads i Europa League semifinalen. Første opgør spilles i Tyskland den 7. april, mens der spilles returkamp hjemme på Camp Nou en uge senere.

I ligaen handler det om, udover Sevilla på Camp Nou, Levante ude, hjemme mod Cádiz og ude mod Real Sociedad, mens de tre hårde uger afsluttes med den udsatte hjemmekamp mod Rayo Vallecano.

I de fem ligakampe skal Barca forsøge at hente ind på Real Madrid, så drømmen om et mesterskab kan holdes i live. Her vil der hvile et massivt pres på spillerne, for de har reelt har de ikke rådd til at smide point.

Der venter derfor nogle intense uger der kan bringe Barca tættere på en titel eller to, men også det modsatte.

.:FORSIDE:.