fbpx
Annonce

Skade til Eric García skaber bekymring i Barca

FCBARCELONA.DK - 07.01.24

// Eric Garcia

Den udlejede Eric García har haft en flot sæson indtil nu hos Girona, men i går i en pokalkamp måtte han udgå med en knæskade og det er skidt nyt for Barca. Her frygter man, at skaden er langvarig.

Der var spillet en halv times af Gironas pokalkamp mod Elche, da Eric García satte sig på græsset og tog sig til venstre knæ. Det var tydeligt at han ikke kunne spille videre og derfor blev Girona tvunget til at foretage en tidlig udskiftning.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er endnu uvist hvor alvorlig skaden er og hjemme i Barcelona frygter man, at der kan være tale om noget langvarigt. Her var man nemlig glade for Garciás flotte præstationer hos Girona, for det vil øge værdien på spilleren, hvis man vælger at sælge ham til sommer.

Det kan heller ikke afvises at Xavi selv vil bruge Eric García i næste sæson, men hvis forsvarsspilleren nu skal sidde ude i nogle måneder, kommer det til at tage tid, før han igen kan levere på samme niveau, som i den første halvdel af sæsonen.

Nu venter både Girona og Barca på resultatet af de undersøgelser som Eric García skal gennemgå i løbet af søndagen.



.:FORSIDE:.