fbpx
Annonce

Setiéns drøm er ved at udvikle sig til et mareridt

FCBARCELONA.DK - 05.07.20

© Getty Images
// Setien

Da Quique Setién tiltrådte som Barca-træner i januar måned lagde han ikke skjul på, at det overgik alle hans drømme. Her fem måneder senere befinder holdet sig i større problemer end før han ankom.

Det var en meget glad og ydmyg Quique Setién der holdt pressemøde ved sin præsentation i januar måned. 'Det overgår mine vildeste drømme at være her.' og 'I mine tidligere klubber har vi altid spillet flot og det er det eneste jeg kan love', samt 'Det vigtigste er, at skabe entutiasme og lysten til at vinde hos spillere. Det er normalt ikke noget jeg finder svært' var nogle af de ting han sagde.

I dag er drømmen ved at udvikle sig til et gedigent mareridt for den spanske træner. Han overtog holdet på førstepladsen i ligaen og nu er de fire point efter Real Madrid. Med kun fem runder tilbage, synes mesterskabet udenfor rækkevidde.

Resultaterne har altså svigtet og det har spillet også. Det er ikke lykkes for Setién at få spillet til at fungere. Holdet har især oplevet problemer med at skabe noget, men i det hele taget har der manglet ideer, hvilket har påvirket spillerne, der har været for nemme at ryste i lange perioder.

Heller ikke entutiasme er det lykkes for Setién at skabe, snarere tværtimod. Der er forlydender om skænderier i omklædningsrummet, utilfredshed med især assistenttræner Eder Sarabia og i det hele taget en anstrengt situation. Der er tydeligvis ikke harmoni mellem spillere og trænerstab.

Det er derfor ikke meget der har flasket sig for Setién og det har kunne aflæses på hans kropssprog ude på bænken, hvor han i flere situationer har siddet nærmest apatisk og kigget på, uden at gribe ind med instrukser. Når spillerne skulle have en peptalk, har det været Sarabia der har fået opgaven.

De mange problemer kan meget vel få den konsekvens, at Setién allerede stopper efter denne sæson. Det eneste der synes at kunne redde ham er, hvis holdet mod forventning får styr på sit spil og går hele vejen i Chamnpions League.

I aften skal Setién så på en ny opgave og den ser svær ud, når holdet på udebane møder Villarreal. Det er kl. 22.00, et opgør der kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.