fbpx
Annonce

Sergio Busquets fik en flot hyldest af Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 21.05.23

// Sergio Busquets

Sergio Busquets spillede sin næstsidste hjemmekamp for Barca, da holdet i går mødte Real Sociedad. Her blev han mødt af stående klapsalver, da han blev skiftet ud kort før tid, samt da han fik mesterskabstrofæet overrakt.

Det blev en speciel aften for Barcas anfører, der for alvor kan begynde at se enden på sin utrolige karriere i Barca-trøjen. Helt som ventet startede han på banen, men i det 85. minut viste Xavi ham den gestus, at kunne modtage hyldesten fra Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


Busquets blev skiftet ud og alle på Spotify Camp Nou rejste sig og klappede Barca-legenden fra banen. En flot gestus til en af de største spillere i klubbens lange historie.

Få minutter senere var det Busquets i sin egenskab af anfører, der fik mesterskabstrofæet overrakt. Også her hørte man et jubelbrøl, da han løftede trofæet.

Senere skulle der holdes taler og her viste Busquets den ydmyghed alle kender ham for, da han ikke brugte talen på sin egen situation, men udelukkende på mesterskabet.

Nu resterer der kun tre kampe for Busquets, på tirsdag ude mod Valladolid, på søndag hjemme mod Mallorca, samt søndagen efter ude mod Celta Vigo.



.:FORSIDE:.