Sergi Roberto: 'Vi kunne have scoret mange flere'

FCBARCELONA.DK - 29.10.20



Sergi Roberto stoppede op for at give en kommentar efter den flotte 0-2 sejr over Juventus i går aftes. Her glædede han sig over, at holdet havde spillet en god kamp, selvom han også mente der kunne være kommet flere mål.

'Vi er meget tilfredse, først og fremmest fordi vi fik tre point. At komme op på seks point er meget vigtigt. Vi scorede kun to mål, men der kunne være kommet mange flere, så vi er meget tilfredse' indledte han.

Her er hvad Sergi Roberto ellers sagde:

Mange chancer og kun to mål:
'Det vigtige er at skabe noget, for vi har spillere af høj kvalitet og vi ved, at når vi skaber noget, bliver resultaterne bedre'.

Var det den bedste kamp denne sæson?
'Jeg ved ikke om det var vores bedste kamp, men efter nederlaget mod Madrid, er det godt at få en god oplevelse og tre point'.

Indsatsen mod Juventus:
'Vi ønsker at Barca dominerer, har bolden, skaber chancer og forsvarer sig godt. Det er det vi gjorde. Vi spillede en rigtig god kamp i dag, både på grund af resultatet og oplevelsen'.

Den ledelsesmæssige krise i klubben:
'Vi skal fokusere på vores eget. Det bedste svar var kampen i dag. Vi ønsker at vinde titler og kampe og det fik vi vist i dag' afsluttede catalaneren.

.:FORSIDE:.