fbpx
Annonce

Sergi Roberto: 'Indsatsen viste at vi står sammen'

FCBARCELONA.DK - 02.10.20

© Getty Images
// Sergi Roberto // Celta

Sergi Roberto kom på tavlen i 0-3 sejren over Celta Vigo torsdag aften. Efter kampen glædede han sig især over holdets præstation i anden halvleg, hvor Barca spillede i undertal og alligevel scorede to mål.

'Det var meget vigtigt at få vist vores ambitioner frem og at holdet er ved godt mod. Vi viste ansigt i undertal og indsatsen viser, at vi står sammen og er motiverede' indledte han.

Her er hvad han ellers kommenterede:

Sin scoring til 0-3 i overtiden:
'Den er jeg meget glad for, men det bedste er at holdet vandt'.

Messis betydning for holdet:
'Leo er virkelig opsat og tændt. Han giver alt. Vi er meget glade for, at han er her hos os. At han viser så stor en lyst, er rigtig godt for os alle'.

Forbedringer i spillet:
'Vi har arbejdet godt i sæsonopstarten og det kan man se i kampene. Vi kæmpede alle til det sidste minut og vi opnåede en vigtig sejr'.

Ansu Fatis aktuelle form:
'Han fortjener at spille, for han scorer mål. Jeg håber det fortsætter på den måde, for det vil hjælpe os meget'.

Champions League lodtrækningen:
'Det bliver rigtig svært. Vi må ikke tage let på en eneste af kampene. Holdet så lodtrækningen sammen og vi glæder os vildt meget'.

.:FORSIDE:.