fbpx
Annonce

Ledelsen utilfreds med De Jongs seneste udtalelser

Peter Vyff - 25.11.22

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong udtalte sig forleden særdeles kritisk om ledelsen på Camp Nou, som hollænderen mente havde lækket kontraktdetaljer til pressen. Den hårde kritik har nu eftersigende skabt en stor utilfredshed i klubben.

Det er ingen hemmelighed at Frenkie de Jong stadig er frustreret over den dårlige behandling han fik i sommer, hvor ledelsen helt tydeligt forsøgte at sælge ham til Manchester United. Hollænderen endte som bekendt med at blive på Camp Nou, men utilfredsheden er stadig stor, hvilket han satte ord på forleden i et interview.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg bebrejder de personer, som forsøgte at få mig til at forlade klubben' sagde hollænderen, inden han blev mere konkret: 'En dag offentliggjorde en avis detaljerne om min kontrakt. Jeg afslørede det ikke, så det må have været klubben, der gjorde det' lød det fra ham.

Journalisten Adrían Sanchez kunne i går fortælle at landsholdsspillerens kritik er nået til Catalonien, hvor De Jongs udtalelser eftersigende har skabt stor utilfredshed hos ledelsen på Camp Nou. Catalanerne skulle angiveligt være så sure over hollænderens kritik, at der i øjeblikket diskuteres, hvorvidt det skal have konsekvenser.

Der kommer dog med al sandsynlighed ikke til at ske noget, hvis man skal tro Adrían Sanchez. Journalisten melder nemlig, at ledelsen i sidste ende ikke ønsker at eskalere situationen med De Jong, som dog stadig kan vise sig at blive et nødvendigt aktiv, hvis førsteholdet skal forstærkes i indeværende sæson.



.:FORSIDE:.