fbpx
Annonce

Rygterne om byttehandler med City er svækket

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.07.21

// Sergi Roberto // Ousmane Dembélé // Mahrez // Cancelo // Bernardo Silva // Aymeric Laporte


I juni måned var der meget stærke rygter om, at Barca og Manchester City arbejdede på flere byttehandler mellem de to klubber, men de rygter er blevet færre og færre i den seneste tid. Det er der en god forklaring på.

Der var angiveligt tale om, at Manchester City ville have fat i Sergi Roberto og Ousmane Dembélé, mens Barca blev meldt interesseret i Aymerica Laporte, Joao Cancelo, Bernardo Silva og Riyad Mahrez. I den forbindelse blev der talt om en eller flere byttehandler.

Siden er Dembélé blevet skadet og meldt ude i fire måneder, så Pep Guardiola er nok ikke interesseret i at få den franske kantangriber til klubben alligevel denne sommer. Samtidig har catalanerne svært ved at komme af med de spillere, som ikke længere indgår i planerne.

Barca kan ikke hente flere nye spillere til klubben før de har solgt, udlejet eller på trejde vis kommet af med de uønskede spillere. Dertil tillader det mindre lønbudget heller ikke at hente nye spillere, for der er simpelthen ikke råd til det lige nu.

Klubben skal dermed af med de spillere som ikke indgår i planerne for den kommende sæson. På den måde kan Barca skabe plads i lønbudgettet og plads til nye spillere i truppen. Alt dette kan være forklaringen på, at rygterne om en eller flere byttehandler med City er forstummet lige nu, men når Barca begynder at få gang i exit-døren kan rygter som disse hurtigt begynde at få nyt liv igen.

.:FORSIDE:.