fbpx
Annonce

Ronaldo: 'Jeg ville ikke væk fra Barca'

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.02.20

© Getty Images
// Ronaldo Nazario

Den tidligere brasilianske angriber, Ronaldo Nazario, eller 'den ægte Ronaldo' som nogle kalder ham, havde en sæson i Barca i 90'erne før han blev en stor stjerne hos Real Madrid. Nu fortæller han, at han ikke ønskede at forlade Barca.

I sæsonen 1996/97 spillede Ronaldo for Barca efter sit skifte fra PSV. Den unge brasilianer havde en imponerende sæson med 47 mål i 49 kampe, men alligevel måtte fænomenet forlade den catalanske storklub allerede sæsonen efter.

Ronaldo blev solgt til Inter for 28 mio. euro, men han ville ikke væk fra Barca. 'Jeg skrev under på en kontraktforlængelse i slutningen af sæsonen og så tog jeg på ferie. Fem dage efter kontaktede Barca mig og sagde jeg ikke kunne blive i klubben' fortæller han til DAZN.

'Det var ude af mine hænder. Jeg ønskede at blive i klubben, men de satte ikke pris på mig, som de skulle have gjort. Jeg ville have elsket at blive i Barca, fordi jeg ville ikke væk' tilføjer han.

Som nævnt skiftede Ronaldo efter den ene sæson til Inter, hvorefter turen gik til Real Madrid. Her fortæller Ronaldo, at Roberto Carlos spillede en stor rolle i at få Ronaldo til Madrid.

Ronaldo nåede også at spille for AC Milan og Corinthians i hjemlandet. I løbet af karrieren blev han kåret til verdens bedste fodboldspiller to gange. Først gang var efter sæsonen i Barca.

.:FORSIDE:.