fbpx
Annonce

Ronaldinho: 'Fedt at se Messi har erobret verden'

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.01.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Ronaldinho

I et nyt interview med det hollandske fodboldmagasin, Panenka Magazine, ser den tidligere Barca-spiller Ronaldinho tilbage på tiden i Barcelona sammen med Lionel Messi. Læs her hvad han fortæller om argentineren.

'Da jeg ankom til Barcelona var der allerede snak om en ung knægt, der var meget bedre end de andre. Vi blev hurtigt venner, begyndte at spille sammen og kom godt ud af det med hinanden' indledte Ronaldinho om Messi.

'Det hele skete meget hurtigt og vi talte med Frank Rijkaard om, at han skulle træne med os. Da han kom på førsteholdet var han anderledes end alle andre' fortsatte brasilianeren.

'Jeg var heldig nok til at aflevere bolden til ham ved hans første mål. Over tid er det fedt at se, at en du var så tæt på, har erobret verden' sagde han videre.

'Vi var altid meget tætte. Vi lærte fra hinanden, han lærte mig spansk og jeg lærte ham portugisisk, og når vi havde bolden, så forstod vi hinanden perfekt' tilføjede Ronaldinho.

'Jeg har altid været forbløffet over hvor rolig Messi er. Det er noget af det jeg elsker ved ham. Han kommer aldrig i problemer og er altid sammen med sin familie og dem der er tætte på ham' afsluttede han.

.:FORSIDE:.