fbpx
Annonce

Romano: Chelsea er nået til enighed med Aubameyang

Peter Vyff - 20.08.22

// Aubameyang

Chelsea forsøger ihærdigt at købe Aubameyang, som ellers intet ønske har om at forlade Camp Nou. Gaboneseren skulle dog være nået til enighed med Chelsea om hans personlige forhold og der forhandles nu med Barca.

Rygterne om Pierre-Emerick Aubameyangs skifte til Stamford Bridge har taget til i løbet af de sidste dage, hvor Chelsea angiveligt har forhøjet deres bud på landsholdsspilleren. Parterne skulle nu ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano også være nået til enighed om de personlige kontraktvilkår, og det eneste der nu står i vejen for et skifte er ledelsen på Camp Nou.

Catalanerne ønsker nemlig ikke at slippe landsholdsangriberen, medmindre det bliver strengt nødvendigt. Cheftræneren Xavi er glad for Aubameyang, der ankom til Camp Nou i vinter, og straks blev en fast del af startopstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Gaboneseren endte da også som delt topscorer for Barca i sidste sæson med 13 mål i 23 kampe, dog startede Aubameyang på bænken i den seneste kamp imod Rayo Vallecano, hvor Robert Lewandowski fra foretrukket fra start.

Polakkens ankomst til Camp Nou kan netop være medvirkende til at Aubameyang bliver sendt videre til Chelsea, da han er kommet i overskud på førsteholdet. Catalanerne har flere alternativer oppe i front, hvor Ferran Torres, Ansu Fati, Ousmane Dembélé og Raphinha alle kæmper om en startplads ved siden af Lewandowski.

Derfor virker et skifte væk fra Camp Nou ikke umuligt for Aubameyang, som ligesom Memphis Depay har fået langt til fast spilletid. Barca står ovenikøbet også i en dårlig økonomisk situation, hvor der akut skal findes midler til indregistreringen af Jules Koundé på førsteholdet.

Det helt store spidspunkt er nu prisen på landsholdsangriberen, som parterne eftersigende ikke er helt enige omkring. Chelsea forhøjede ifølge Sport forleden deres bud på Aubameyang til 27 millioner euro, hvilket er tæt på de ønskede 30 millioner euro på Camp Nou.

Den 33-årige Aubameyang ser derfor ud til snarligt at skifte tilbage til Premier League, efter kun et halvt år på Camp Nou. Ifølge flere britiske medier, så forventes et skifte at falde på plads indenfor nogle få dage.

 

.:FORSIDE:.