fbpx
Annonce

Memphis nævnes som Isaks afløser i Real Sociedad

FCBARCELONA.DK - 27.08.22

// Memphis Depay

Efter at Real Sociedad har solgt Alexander Isak til Newcastle, står baskerne og har brug for en kvalificeret afløser. Her skulle Memphis Depay stå øverst på deres ønskeseddel, men spørgsmålet er hvad hollænderen siger.

Det er oplagt at Real Sociedad skal finde en afløser for Isak og de har angiveligt fokus på Memphis, som Barca er klar til at slippe efter blot en enkelt sæson i det catalanske. På dagens pressemøde sagde Xavi direkte, at alt kunne ske med Memphis her i transfervinduets sidste dage.

Artiklen fortsætter under annoncen


Memphis har ellers længe syntes på vej til Juventus, men forhandlingerne er tilsyneladende gået helt i stå. Også Manchester United har vist interesse for hollænderen, der har et godt navn i europæisk fodbold.

Det er dog ikke sikkert at Memphis er begejstret for at tage til Real Sociedad, der ellers hører til i den bedste halvdel af La Liga. Han foretrækker en klub der spiller med i Champions League og det gør Real Sociedad ikke. De er derimod med I Europa League.

Under alle omstændigheder bliver Memphis Depay et varmt navn på rygtebørsen i transfervinduets sidste dage.

.:FORSIDE:.