fbpx
Annonce

Raphinha: 'Vores spillestil var nøglen til sejren'

FCBARCELONA.DK - 04.09.22

// La Liga // Sevilla

Raphinha havde endnu engang en afgørende rolle i lørdagens sejr over Sevilla, hvor han scorede og var farlig i angrebet. Efter opgøret talte brasilianeren med pressen om kampen og præstationen.

Læs Raphinhas udtalelser her.

Kampen:
'Det var en meget vanskelig kamp, hvilket man hurtigt kunne se i første halvleg. Vi forsøgte dog hele tiden at holde fast i vores spillestil og den var afgørende for, at vi endte med at vinde kampen'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spillestil:
'I Barca skal vi altid spille for at have bolden så meget som muligt og det var også hvad vi forsøgte i dag. Den sult vi har for igen at vinde med Barca viser sig tydeligt på banen. Vi presser højt og derfor er vi også i stand til at score flere mål'.

God start på ligaen:
'Det er rigtigt, at vi er kommet godt fra start, men ligaen er meget lang og der er stadig lang vej endnu. Det er dog meget vigtigt, at vi allerede nu vinder vores kampe. Det gør os tilfredse, men vi skal fortsætte det hårde arbejde'.

Tilvænning i Barca:
'Jeg er generelt meget tilfreds med min tilvænning i klubben og på holdet. Jeg er meget glad for hvor jeg er og for mine holdkammerater, som virkelig har hjulpet mig meget med at falde hurtigt til'.

Første mål:
'Jeg dedikerer mit mål til min familie, min kone og til alle de personer, som altid støtter mig. Målet er til dem'.

.:FORSIDE:.