Raphinha scorede og lagde oplæg for Brasilien
FCBARCELONA.DK - 09.09.23
// Raphinha
Raphinha var i aktion i nat dansk tid, da Brasilien tog hul på den sydamerikanske VM-kvalifikation. Her spillede Barca-spilleren en flot kamp med en scoring og et oplæg i den brasilianske 5-1 sejr over Bolivia.
Raphinha var kun kommet med i den brasilianske landsholdstrup på et afbud, efter at Vinicius Junior måtte melde fra med en skade. Barcas angriber greb dog chancen flot og var en af banens bedste i nattens kamp.
Artiklen fortsætter under billedet
Han startede på banen og var med i 1-0 målet midt i første halvleg, hvor han måtte se målmand parere hans skud, men Rodrygo fulgte op på riposten og sendte bolden i nettet.
Et par minutter inden i anden halvleg var Raphinha i fokus igen, denne gang med en scoring. Neymar fandt ham i feltet og efter et par kropsfinter, sendte Raphinha bolden i nettet til 2-0.
Dermed var det ikke slut for Raphinhas vedkommende, for i kampens overtid stod han for oplægget til kampens sidste scoring, hvor Neymar gjorde det til 5-1. Neymar blev kampens helt store profil med to mål, et oplæg, et brændt straffespark og et skud på overliggeren.
Den gode kamp er godt nyt for Raphinha, for udover i første omgang at være blevet frasorteret af den brasilianske landstræner, har han også mistet sin startplads i Barcelona til den unge komet Lamine Yamal. Nu kan indsatsen mod Bolivia får Raphinhas humør tilbage.