fbpx
Annonce

Rakitic: 'Ansu Fati gør det imponerende godt'

FCBARCELONA.DK - 17.06.20

© Getty Images
// Rakitic // Leganés

Ivan Rakitic mødte pressen efter 2-0 sejren over Leganés i går aftes. Her erkendte han, at indsatsen ikke havde været på toppen, så han glædede sig over, at Ansu Fati fik bragt holdet på rette kurs.

'Det er vigtigt at vi vandt igen, men det er tydeligt, at vi stadig skal finde ind i rytmen. Det er svært for alle hold, for ingen af os er på 100%. Vi har været hjemme i flere måneder, men vores hold ser stærkt ud' indledte Rakitic.

'Det normalt at det er svært at score, for de lukkede godt af og det var svært at finde huller. Vi var tålmodige indtil Ansus mål kom og derfra blev det lettere' sagde han videre.

Rakitic havde speciel ros til Ansu Fati. 'Jeg er meget glad på hans vegne, for han gør det imponerende godt. Han er en meget vigtig spiller for os og han skal bare være tålmodig' fortsatte han.

Samtidig forsvarede han Griezmann, der ikke spillede nogen god kamp. 'Han scorede et mål der blev annulleret. Han er utrolig vigtig for os og det bliver bedre med tiden' kom det fra kroaten.

Til sidst så Rakitic frem mod fredagens kamp mod hans tidligere klub fra Sevilla. 'Der er kort tid til og vi har ikke mange dage at slappe af i, men vi skal klare det så godt som det er muligt. Vi møder forberedte og motiverede op' afsluttede han.

.:FORSIDE:.