fbpx
Annonce

Rafa Yuste: 'Haaland-transfer er stort set udelukket'

Anders Lang Jensen - 19.03.22

// Erling Haaland

ps5 art


Barca har i en periode været meldt tæt på at hente norske Erling Haaland til sommer, men klubbens økonomi har hele vejen været et problem. Vicepræsident Rafael Yuste forklarer nu, at en transfer ligger meget langt væk.

Barcas vicepræsident Rafael Yuste var til stede ved fredagens Europa League-lodtrækning, og her snakkede han med avisen Marca angående tyske Eintracht Frankfurt, samt rygterne om en handel med Erling Haaland. En stor sommertransfer ser dog ikke ud til at ske.

Artiklen fortsætter under annoncen


'En Haaland-transfer er stort set udelukket. Der er nogle transferaktiviteter, vi ikke bør gennemføre for at beskytte klubben,' forklarede Rafael Yuste, og kommenterede slutteligt den kommende Europa League-modstander.

’Eintracht Frankfurt spiller rigtig god fodbold. Det bliver ikke nemt, men vi er meget fokuseret på opgaven,’ sluttede vicepræsidenten.

En aftale om potentielt at bringe Erling Haaland til klubben vil være en stor økonomisk satsning  - dels grundet et stort transferbeløb, men i mindst lige så høj grad en stor millionkontrakt og dertilhørende agenthonorarer.

.:FORSIDE:.