fbpx
Annonce

Planes: 'Vi ønsker at Lionel Messi bliver i Barca'

FCBARCELONA.DK - 26.08.20

// Lionel Messi


Onsdag blev stortalentet Francisco Trincão præsenteret i Barca og her var det den nye sportsdirektør Ramon Planes, som deltog. Han blev uden overraskelse spurgt til Lionel Messis ønske om at forlade klubben.

Læs sportsdirektørens udtalelser her.

'Der er ingen tvivl om, at det var en overraskende og meget betydelig nyhed, som vi fik igår. Faktum er dog, at både Ronald Koeman, præsidenten og jeg selv som sportsdirektør, alle ønsker at skabe det nye Barca omkring verdens bedste fodboldspiller nogensinde. Barca har mange gange genopbygget sig selv og kommet tilbage endnu stærkere, og det ønsker vi nu at gøre med Messi i centrum'.

'I forhold til hans nuværende kontrakt, så overvejer vi på ingen måde at lade Messi forlade klubben, for vi ønsker at han bliver hos os. Han er den bedste i verden og i historien, og vi ønsker at behandle ham med enorm respekt'.

'Vi går mod en lys fremtid med unge og talentfulde spillere. Vi ønsker, at de skal spille sammen med Messi - det er vores plan. Messi har givet alt til Barca og vi vil gøre alt for, at det fortsætter. Nu vil vi arbejde hårdt i ledelsen på at finde en løsning'.

'Vi vil gribe denne sag an med stor respekt. Hvad vi under alle omstændigheder ikke vil gøre er at køre denne sag offentligheden og i medierne. Det er der ingen, som fortjener'.

'Der er total enighed i ledelsen om, at vi ønsker at beholde Lionel Messi og fortsætte med at nyde ham. Det er en kæmpe ære at have ham på holdet. Han er en vinder og Barca er et vinder-hold. Vi ønsker, at vi sammen vinder en masse mere i fremtiden' sagde Planes til slut.

.:FORSIDE:.