fbpx
Annonce

Pjanic blev officielt præsenteret som Barca-spiller

FCBARCELONA.DK - 15.09.20

© FC Barcelona
// Miralem Pjanic

Miralem Pjanic kan nu for alvor kalde sig Barca-spiller. Her til eftermiddag blev spilleren fra Bosnien officielt præsenteret og her blev det samtidig bekræftet, at han kommer til at bære trøje nr. 8.

Pjanic skulle i dag igennem den sædvanlige procedure som alle nye spillere oplever, når de kommer til Barca. Først skulle kontrakten skrives under sammen med præsident Josep Maria Bartomeu, hvorefter der blev taget fotos på Camp Nou.

Herefter trak Pjanic i spilledragten, hvor han havde nr. 8. på ryggen. Herfra gik turen ned på græsset på Camp Nou, hvor den bosniske spiller jonglerede lidt med en bold og poserede for fotograferne.

Efter en hurtig omklædning gik turen til presselokalet, hvor Pjanic udtalte sig om skiftet og svarede på spørgsmål fra pressen.

.:FORSIDE:.