fbpx
Annonce

Piqué: 'Målet er at spille indtil 2022'

Anders Lang Jensen - 21.11.19

© Getty Images
// Gerard Piqué

Det er ingen hemmelighed, at Gerard Piqué har gang i flere ting udenfor fodboldbanen, som catalaneren bruger sin fritid på. I et interview slog forsvarsspiller dog fast, at han ikke lægger støvlerne på hylden lige med det samme

Piqué har været nævnt som en mulig fremtid præsident på Camp Nou, mens han også brænder for tennis, som han er blevet medarrangør af. Fodboldkarrieren skal naturligt stoppe på et tidspunkt, og her har Piqué sat sig fast på et årstal, hvor støvlerne med stor sandsynlighed skal lægges på hylden.

'Jeg har altid sagt, at mit sidste hold vil være Barca. Jeg har absolut ingen intention om at bære en anden trøje, fordi jeg har været en 'Culé' i hele mit liv. For mig er det den største drøm af alle at være i Barca' siger Gerard Piqué i et interview med Mundo Deportivo.

'Min intention er at spille til 2022, men jeg har ikke nogen krystalkugle, og jeg ved ikke, om jeg er i stand til at gøre det. Hvis jeg kan se, at jeg mister vigtigheden eller ser, at jeg ikke længere er på et tilstrækkeligt niveau, har jeg intet problem med at stoppe endnu tidligere'.

'Jeg tror dog ikke, at det kommer til at ske, for jeg kender mig selv – og jeg er i stand til at klare mig indtil 2022, men man ved aldrig' slutter Barcas forsvarsgeneral.

.:FORSIDE:.