fbpx
Annonce

Piqué: 'Jeg er meget stolt over at kunne hjælpe'

FCBARCELONA.DK - 26.03.22

// Gerard Piqué

Tidligere denne måned rundede Gerard Piqué sin kamp nummer 600 i Barca-trøjen. I den forbindelse har Barca TV mødt ham til et tilbageblik på de mange år i den klub, som han nærmest er født ind i.

'600 kampe er betydningsfuldt antal. Det giver følelsen af, at man blive ældre, men det er en drømme-karriere. Hvis man havde fortalt mig det da jeg spillede i ungdomsafdelingen eller da jeg kom tilbage til klubben, ville jeg havde sagt ja tak med det samme' indleder Piqué.

'Det har været en drømmerejse for mig og jeg håber at kunne forlænge den, så længe kræfterne tillader det. Jeg vil blive ved med at spille og hjælpe klubben. Jeg håber at det fortsætter en god tid endnu, for jeg er meget stolt over at kunne hjælpe' fortsætter han.

Her er hvad Piqué ellers udtaler:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Tilbage til klubben i 2008:
'Det var en drøm der blev opfyldt. Jeg rejste som 17-årig, men kom tilbage som 21-årig. Der var lang tid tilbage af min karriere, men jeg havde ikke forestillet mig alt det der senere skete'.

Piqués første scoring i en Clásico:
'2-6 sejren er et af de mest ikoniske resultater i vores i historie og det er et af mine foretrukne mål, for det var min første Clásico på Bernabeu'.

Første kamp som anfører:
'Min første kamp som anfører var i 2010 mod Rubin Kazan i Champions League. Det var min tredje sæson og det var meget specielt at være anfører på Camp Nou'.

Den bedste kamp?
'Finalen på Wembley er den bedste kamp vi har spillet. Det var en finale i Champions League mod Manchester United, på et ikonisk stadion. Vi var overlegne gennem hele kampen. Det var en fantastisk kamp i den periode og skal jeg pege på en, må det være den'.

Den værste oplevelse?
'Min skade på Wanda mod Atlético Madrid i 2020 var et af de værste øjeblikke i min karriere. Det var den første alvorlige skade jeg havde, men det gjorde mig stærkere og jeg satte mere pris på at spille og være med'.

Passionen for Barca:
'Min bedstefar gjorde mig til medlem, da jeg blev født og jeg blev opdraget med denne passion. Hele familien er store Barca-fans. Familien er afgørende for at få succes og have en lang karriere'.

Venskabet med Carles Puyol:
'Puyol er som en bror. Han modtog mig med åbne arme og vi havde et godt forhold fra starten af. Vi blev et godt makkerpar i det centrale forsvar. Hvis det ikke var for hans skade, ville han have spillet i mange flere år'

.:FORSIDE:.