fbpx
Annonce

Pedri træner med igen efter muskelskade

FCBARCELONA.DK - 08.01.24

// Pedri

Der var særdeles gode nyheder ved mandagens træning på Ciutat Esportiva i Barcelona. Her kunne Pedri nemlig træne med igen sammen med holdkammeraterne og midtbanespilleren forventes snart klarmeldt.

Pedri har ikke haft det nemt i denne sæson, hvor han har døjet med adskillige muskelskader. Det har betydet, at han indtil videre kun har spillet otte kampe i den spanske liga og tre i Champions League, mens han samlet set har misset hele 15 kampe fordelt over alle turneringer grundet skader.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mandag tog Pedri så et stort skridt mod at blive klarmeldt af klubbens læger, da han på normal vis deltog i en del af træningen sammen med holdkammeraterne. Det forventes derfor, at kanarieren bliver klarmeldt inden længe.

Barca skal på torsdag møde Osasuna i semifinalen i den spanske Supercup, som afvikles i Saudi-Arabien. Her er det meget sandsynligt, at Pedri rejser med truppen, men det er dog meget tvivlsomt, om han får spilletid.

Ved mandagens træning måtte Xavi derimod se bort fra Gündogan, som på grund af sygdom blev hjemme. Hans deltagelse ved Supercuppen er dog ikke i fare. Derudover manglede Iñigo Martínez, som blev skadet i søndagens pokalkamp mod Barbastro, samt Ter Stegen, Gavi og Balde, som alle sidder ude med skader.

.:FORSIDE:.