fbpx
Annonce

Pedri sætter surrealistisk spansk rekord

FCBARCELONA.DK - 20.07.21

// Pedri


At Pedri har imponeret alle i fodboldverden på blot et år er velkendt, men samtidig har han sat en rekord som næppe bliver slået lige med det samme. På mindre end to år har han debuteret på hele fem forskellige spanske landshold.

At tage turen fra U17-landsholdet og hele vejen til A-landsholdet, er noget som mange unge talentfulde spillere drømmer om. Det er en proces som normalt tager 5-6 år for de fleste. Pedri har gjort det på 628 dage!

Pedri debuterede på det spanske U17-landshold den 28. oktober 2019 og siden har han spillet for U19-landsholdet, U21-landsholdet, A-landsholdet og senest det spanske OL-landshold, der lige nu er i Japan til de Olympiske Lege.

Trods sine dengang kun 17 år, fik han debut på U19 landsholdet mod Danmark i februar 2020, men efter blot denne ene kamp med U19, blev han hurtigt rykket videre til U21, hvor han debuterede i septemer 2020. Et halvt år senere fik han så debut på A-landsholdet og her gjorde han det så godt, at landstræner Luis Enrique tog ham til EM, hvor han imponerede stort og spillede samtlige kampe.

Det mest utrolige er nok, at Pedri har holdt benene på jorden hele vejen og samtidig præsteret på et konstant højt niveau. Sådan en stabilitet ser man sjældent hos en så ung spiller.

Med den udvikling man har set hos den nu 18-årige Pedri, såvel i Barca som for Spanien, bliver det spændende at følge ham de kommende år.

.:FORSIDE:.