fbpx
Annonce

Pedri: 'Ikke tiden til at finde på undskyldninger'

FCBARCELONA.DK - 11.12.20

// Pedri


Pedri deltog i et arrangement i går, hvor han kommenterede Barcas aktuelle problemer og skuffende resultater. Han ville ikke finde på dårlige undskyldninger, men mener at holdet skal smøge ærmerne op og forbedre sig.

Pedri González har været en positiv oplevelse siden skiftet til Barca i sommer. Trods sine kun 18 år har han imponeret Ronald Koeman og fået masser af spilletid.

Han blev i går spurgt til baggrunden for de skuffende resultater denne sæson. 'Det er ikke tiden til at finde på undskyldninger, hverken omkring det sportslige eller den stemning der er i omgivelserne. Der skal arbejdes og vises noget på banen' sagde han med hensvisning til både spillet og uroen i klubben.

'Vi skal forbedre os i ligaen og også når Champions League går i gang igen. Vi er i stand til at forbedre os og det gælder også de unge spillere. Vi er klar over, at vi har begået fejl. Vi skal have vendt udviklingen' afsluttede Pedri.

.:FORSIDE:.