fbpx
Annonce

Pablo Torre ventes at spille for Barca Atlètic efter pausen

Anders Lang Jensen - 21.09.22

// Pablo Torre

Pablo Torre ankom denne sommer til Barca fra Racing Santander og har siden været med omkring klubbens førstehold. Efter en tid på førsteholdet uden spilletid, ventes Torre at spille kampe for Barca Atlètic efter landsholdspausen.

19-årige Pablo Torre imponerede hurtigt Xavi i førsteholdets pre-season, hvor midtbanetalentet i stedet for en tilværelse på andenholdet Barca Atlètic, har været med omkring førsteholdet på Camp Nou. Spilletiden har dog været ikke-eksisterende, og i stedet kommer Torre i aktion på andetholdet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge RAC1 kommer Pablo Torre nemlig til at spille kampe for Barca Atlètic i tredjebedste spanske fodboldrække Segunda División B, når den nuværende landsholdspause er ovre. Torre vil fortsætte med at være en del af førsteholdets hverdag ved træningen, mens han vil få kampe for andetholdet.

Pablo Torre har blot fået 9 minutter på banen for Barca i denne sæson. Det skete, da han sent blev skiftet ind i Champions League-opgøret mod Viktoria Plzen til sin officielle debut.

pablotorre8

.:FORSIDE:.