fbpx
Annonce

Pablo Torre: 'En af de lykkeligste dage i mit liv'

FCBARCELONA.DK - 08.09.22

 

Den 19-årige Pablo Torre fik sin officielle debut i går aftes i opgøret mod Viktoria Plzen. Han kom på banen med 10 minutter tilbage og efter kampen udtrykte han store glæde over sine første minutter i Barca-trøjen.

Pablo Torre anses for et af de største talenter i spansk fodbold og selvom der venter ham en noget sekundær rolle i hans første sæson i Barca, gav Xavi ham officiel debut i går, da Viktoria Plzen blev besejret med 5-1.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er meget glad og det er en af de lykkeligste dage i mit liv. Efterhånden som vi scorede vores mål tænkte jeg, at jeg måske kunne få lidt minutter. Jeg skal fortsætte min udvikling og udnytte de muligheder jeg får. Man ved aldrig hvornår det sker igen' kom det fra Torre umiddelbart efter kampen.

Det var tydeligt, at det gjorde et stort indtryk på Pablo Torre at spille på Camp Nou. 'Det er umuligt at forklare. Det var så mange mennesker, omkring de 70.000 og det giver ekstra motivation. Det er meget vigtigt med støtten, for det bliver en lang og svær sæson. Sammen med vores fans kan vi helt sikkert opnå store ting. Jeg kan kun takke træneren for at give mig chancen, for det er ikke nemt at komme til Barca så ung som mig' sagde han.

'Holdet arbejder godt og det var nogle vigtige point i dag' afsluttede den glade debutant.

// Pablo Torre // Viktoria Plzen
.:FORSIDE:.