fbpx
Annonce

Overblik: Årsagen til uenigheden om Messis kontrakt

FCBARCELONA.DK - 30.08.20

// Lionel Messi


Messi har måske sat sine fødder for sidste gang på Barcas træningsanlæg, for han føler sig frigjort af kontrakten med Barca, der modsat mener at den løber et år mere. Få her overblikket over de to meget forskellige holdninger.

Messi mødte ikke op til lægetest i dag i Ciutat Esportiva og meget tyder på, at man heller ikke får argentineren at se i morgen aften, når der skal trænes for første gang i den nye sæson. Argentineren betragter sig tilsyneladende som frigjort af sin kontrakt med Barca og derfor er det muligt, at man slet ikke ser ham mere i klubbens installationer.

Modsat er det Barcas opfattelse, at Messi har kontrakt for den kommende sæson og at det koster ham 700 mio. euro at købe sig fri denne sommer. Derfor er det klubbens forventning, at Messi indfinder sig ved træningen i morgen.

Men hvad er årsagen til de to meget modsætningsfulde opfattelser af den aktuelle situation? Svaret finder man i Messis kontrakt og tolkningen af denne.

Det har hele tiden været kendt, at Messi har en klausul i sin kontrakt, der hver sæson giver ham mulighed for at rejse på fri transfer. Indtil for nylig var der forlydender om, at han skulle give besked i maj måned, hvis han ville benytte sig af klausulen. Senere er det kommet frem, at fristen var den 10. juni, cirka 10 dage efter den forventede sæsonafslutning.

Uden at det er bekræftet ligger det fast, at Messi ikke gav besked inden den 10. juni. Dermed mener Barca, at Messi har forpligtet sig til en sæson mere.

Her er Messis advokater uenige. De påpeger, at den 10. juni tager udgangspunkt i sæsonafslutningen, der som bekendt blev forskubbet med et par måneder på grund af coronapausen. Barca spillede sin sidste kamp den 14. august med 8-2 nederlaget mod Bayern München og formelt sluttede sæsonen med Champions League finalen den 23. august.

Derfor mener Messis advokater, at fristen for at udløse klasulen er 10 dage efter Champions League finalen, altså den den 2. september. Da Messi angiveligt allerede har meddelt at han vil væk, er han, ifølge sine advokater, ikke længere Barca-spiller.

Det er to helt forskelligevel tolkninger af samme kontrakt og spørgsmålet om uenigheden når helt til retten, eller om der findes en mindelig løsning. En retssag kan blive en meget langtrukken affære, hvor der også er mulighed for at appelere en dom, så en endelig afgørelse kan tage flere år.

Messi kan sagtents indgå en aftale med en anden klub, for Uefa vill næppe spærre hans spilletilladelse i en tvist som denne. Det er et juridisk spørgsmål omkring en kontrakt og ingen har interesse i, at tvinge en spiller til at spille for en klub, mod sin vilje.

.:FORSIDE:.