Officielt: Todibo udlejes til Schalke 04

FCBARCELONA.DK - 15.01.20

© Schalke 04

Barca offentliggjorde onsdag aften, at Jean-Clair Todibo udlejes til tyske Schalke 04 for resten af sæsonen. Det sker næsten præcist et år efter, at Barca hentede spilleren i Toulouse. Siden har Todibo kun spillet fem officielle kampe.

Barca meddeler, at Todibo lejes ud til den tyske klub frem til den 30. juni og at tyskerne betaler 1,5 millioner euro for aftalen. Derudover har Schalke 04 fået en købsoption på 25 millioner euro plus fem millioner euro i variabler, som de kan bruge til sommer.

Hvis Schalke 04 vælger at købe Todibo til sommer, så er Barca i så fald sikret en købsoption, så man kan hente forsvarsspilleren tilbage igen. Her er prisen fastsat til 50 millioner euro plus 10 millioner euro i variabler.

Det er et år og fire dage siden, at Barca købte Todibo fra Toulouse for blot en mio. euro. Siden er det kun blevet til fem officielle kampe for Todibo i Barca-trøjen, fordelt med fire i ligaen og Champions League opgøret mod Inter denne sæson. I alt 325 minutter har Todibo spillet.

Netop behovet for mere spilletid er årsagen til, at Barca og Todibo vælger lejeopholdet i Schalke. Her er det håbet, at han får masser af spilletid der vil udvikle ham, så han kan vende tilbage til Barca til sommer med mere erfaring.

644x70

.:FORSIDE:.